fbpx

Bæredygtighed hos Give Elementer

Hos Give Elementer ønsker vi naturligvis at støtte op omkring branchens tiltag vedrørende den grønne omstilling, herunder reducere vores egne udledninger, anvende tilgængelige CO2-reducerede materialer og tænke i smarte løsninger.

Det har altid været god skik at spare på materialerne – især hvis de er dyre! Og på god jysk maner har vi altid tilstræbt ikke at bruge mere end nødvendigt. Det har resulteret i, at vi gennem årene har udviklet nogle elementtyper, som direkte er tilpasset den påtænkte anvendelse uden at forbruge mere cement eller stål end nødvendigt, herunder slanke landbrugselementer og ribbefacadeelementer, hvor bagpladerne er gjort væsentligt lettere end standarden. Det er kommet vores kunder, vores forretning og miljøet til gode. Sidstnævnte endda længe inden det blev et krav.

Opsamling & anvendelse af regnvand

Allerede i 1999 etablerede vi et anlæg til opsamling og anvendelse af regnvand, og siden da har vi stort set kun brugt grundvand til køkken og bad. I 2007 etablerede vi, som nogle af de første i landet, et anlæg til udvaskning af restbeton.

Miljøvenlige tiltag

Vi har løbende moderniseret vores produktionsudstyr, så vi råder nu over tre moderne produktionshaller med energi- og procesoptimerede faciliteter. Ved opførelsen af den seneste hal i 2023 genbrugte vi gulvet fra den gamle hal og testede et system for senere adskillelse af bygningen, ligesom vi har indbygget lange vinduespartier i facaderne til gavn for energiforbrug og arbejdsmiljø.

Vi har de seneste år forsøgt at erstatte cementen med mere miljøvenlige alternativer, selvom det som elementfabrik ikke er så enkelt endda. Dog er vi gennem anvendelse af fillere og moderne acceleratorer kommet et langt stykke, og vi fortsætter med at lede efter og udvikle nye og smartere løsninger.

Grøn Energi

Vi indgår i et lokalt samarbejde omkring etablering af en energipark, som kan forsyne os med grøn energi fremover.

Vores EPD'er

Vi har i 2023 udgivet de første EPD’er på vores elementer, og vi vil i den kommende tid udarbejde EPD’er på de resterende elementtyper, så alle vores produkter vil være dækket af opdaterede miljøvaredeklarationer og dermed være dokumenterede i forbindelse med LCA og bæredygtighedscertificeringer.

Vores verdensmål

Vi har udvalgt seks af FN’s 17 verdensmål, som vi systematisk vil indarbejde i vores forretning.

ge-logo-keep-it-simple
kasper_larsen

Salg Danmark

Kontakt Kasper Larsen hvis du har spørgsmål.

torben

Salg Sjælland

Kontakt Torben Jensen hvis du har spørgsmål.

salgschef_john_meier

Salg Danmark

Kontakt John Meier hvis du har spørgsmål.

finn

Salg Danmark

Kontakt Finn H. Eskildsen hvis du har spørgsmål.