Job hos Give Elementer A/S
Sabbatår med ansvar, fællesskab og god stemning ved NS Give Elementer A/S
Vil du bruge dit sabbatår på et job, hvor du gør en forskel i hverdagen, får ansvar – og arbejder sammen med søde kolleger i en afslappet stemning?
Så har vi jobbet til dig
Bliv en del af hverdagen hos NS Give Elementer A/S
Vi søger en energisk og selvstændig kollega til et barselsvikariat i vores servicefunktion i Nørre Snede med opstart august 2026.
Du bliver en vigtig del af vores hverdag og et lille team, hvor vi hjælper hinanden – og hvor der også er plads til grin og hygge.
Hvad skal du lave?
Dine opgaver bliver bl.a.:
- At sørge for, at vores kantine fungerer i det daglige
(sætte maden frem fra catering, rydde op og tage opvask) - Rengøring af kontor- og velfærdsområder, så alle har et rart sted at arbejde
Kort sagt: Du er med til at få hverdagen til at spille
Arbejdstid
- Ca. 35 timer om ugen
- Fast tid alle hverdage kl. 10:30 – 14:00
- De øvrige timer planlægger vi sammen – så det spiller for begge parter
Hvem er vi?
NS Give Elementer A/S i Nørre Snede er en virksomhed med ca. 35 medarbejdere.
Her er højt til loftet, både fagligt og menneskeligt, og vi vægter fællesskab, god stemning og ordentlighed højt.
Hvem er du?
- Du er måske nyudklækket student og klar på et sabbatår
- Du er mødestabil, positiv og tager ansvar
- Du kan lide at få noget fra hånden – og trives i en hverdag med mennesker omkring dig
Erfaring er ikke afgørende – vi sørger selvfølgelig for oplæring.
Klar til at søge?
Send din ansøgning til Malene Arildsen – mari@elementer.dk
Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe
Hvis du sender en ansøgning til NS Give Elementer A/S, CVR. nr. 39672987, hvad end det er til en opfordret eller uopfordret stilling, behandler vi personoplysninger om dig. Hvis du indkaldes til jobsamtale, opbevares ansøgningen, indtil der er truffet endelig afgørelse, dog aldrig mere end 3 måneder efter modtagelsen. Hvis du ikke får jobbet, slettes ansøgningen derefter.
