Kanalelementer, lejeplader og skridsikre gangplader sælges typisk leveret og aflæsset på byggepladsen. Montagen udføres af køber, men det anbefales at bruge vores erfarne samarbejdspartnere for hurtigt og sikkert løft og montage. Elementer til svinestalde monteres iht. vores montagevejledninger, og med den rette forberedelse kan der monteres op til 600 meter om dagen.
Vi har udviklet lejeplader til fare- og toklimastalde med indstøbt varmesystem af Wavins VA godkendte Tigris Alupex-rør.
Ved at anvende præfabrikerede lejeplader øges styrken og holdbarheden i forhold til at støbe på stedet, og samtidig forkortes byggetiden, når man ikke skal vente på udtørring. Den formglatte overflade giver bedre dyrevelfærd og er nemmere at rengøre.
Vores lejeplader til svinestalde produceres altid i henhold til dit projekt, og kan leveres med faststøbt isolering på 50, 75, 100 eller 150 mm.
Ved løsning med bundplade bliver der understøbt med ekspanderende beton, og der afsluttes med skråkant. Ved punktfundament støbes bunden op på elementet. Elementerne samles i enderne med not, som efterfølgende opfyldes med ekspanderende beton.